Offentlighedsloven har betydning for alle, for den giver alle adgang til aktindsigt og dermed indblik i, hvordan myndighederne arbejder, og hvordan vi forvaltes. Men det er pressen, der er en virkelig storforbruger af adgangen til aktindsigt. Muligheden for at følge processen og beslutningerne er væsentlig i forhold til opfattelsen af pressen som demokratiets vagthund og ’den fjerde statsmagt’.
Gennem årene har den politiske beslutningsproces leveret mange sager om vildledning og misinformation af befolkningen, og nu vil et lovudkast fra Offentlighedskommissionen indskrænke mulighederne for indsigt i denne beslutningsproces. Det opfattes af mange pressefolk som et forsøg på en gang for alle at lukke af for informationer, der er belastende for det politisk-administrative system – og det kan, frygter journalister med års erfaring i anvendelsen af den gamle offentlighedslov, udvikle sig til en praksis, der vil gøre det vanskeligere og i mange tilfælde umuligt at kontrollere magthaverne.
Offentlighedskommissionens forslag om at lukke af for adgangen til oplysninger, der er eller kan være en del af såkaldt ”ministerbetjening”, var forudsigeligt. Det har længe været et stort ønske fra ministerierne.
Det, der vakte forundring hos mange journalister, var, at kommissionens forslag om ministerbetjening endte med at blive fremsat enstemmigt – og at det altså fik tilslutning fra pressens repræsentanter i kommissionen – herunder Dansk Journalistforbund.
Under den efterfølgende debat om lovudkastet i Journalistforbundet valgte forbundsledelsen og et flertal i hovedbestyrelsen at bakke op om tilslutningen til ministerbetjeningen, dog med et ønske om en mere præcis ordlyd.
Dette fremgik af forbundets høringssvar til Justitsministeriet.
Forbundets kredsbestyrelser har derimod alle taget afstand fra forslaget om ”ministerbetjening” ved at fastslå, at udkastet til den nye regel
forringer de grundlæggende journalistiske arbejdsbetingelser,
som det hed i en fællesudtalelse fra kredsformændene i april. (Grønland omfattes ikke af forslaget til en ny offentlighedslov og den grønlandske kreds har derfor ikke deltaget.)
For at bidrage til den videre debat om ændringen af offentlighedsloven har kredsene i fællesskab taget initiativ til denne lille hvidbog, der dokumenterer problemerne ved den foreslåede indskrænkning af adgangen til aktindsigt i ministerbetjening.
Vi, der er blevet bedt om at skrive bogen, er begge journalister med mange års erfaring i undersøgende journalistik og indsamling af facts, bl.a. gennem aktindsigt.
Vi har i denne sammenhæng valgt at bruge den dokumentariske arbejdsmetode og lade facts og eksempler belyse de problemer, som journalisterne, deres medarbejderforeninger og kredsbestyrelser frygter.
Derfor skal bogen ikke læses som en videnskabelig publikation, men som en dokumentarjournalistisk gennemgang af sagen om den nye ministerbetjening.
Vi har valgt at vinkle skarpt på netop ministerbetjeningen, fordi det er det væsentligste og mest kontroversielle element i debatten om udkastet til en ny offentlighedslov. Vi anerkender, at lovudkastet også indeholder enkelte fremskridt. Men for os er det vigtigste at forholde sig til det tilbageskridt og de indskrænkninger, ministerbetjeningen i lovudkastets § 24 betyder for en fri og demokratisk kontrol med statsmagten og andre myndigheder.
Bogen falder i tre dele:
- Indledningen, der beskriver og perspektiverer forslaget om ministerbetjening.
- Første del, der rummer journalistberetninger fra det virkelige liv om de metoder, myndigheder anvender for at undgå aktindsigt under den gældende lov.
- Anden del, der omfatter vore bud på afsløringer, som ikke – eller kun med store vanskeligheder – havde kunnet gennemføres via aktindsigt, hvis materialet havde været omfattet af det nye forslag om ministerbetjening.
De fleste af de eksempler, vi har medtaget, stammer fra den periode, hvor den nuværende regeringskonstellation har siddet ved magten. Det skal dog ikke udlægges sådan, at andre regeringskoalitioner ikke har haft, eller kan tænkes at få, tilsvarende sager.
Mens vi har arbejdet på bogen, er det blevet oplyst, at regeringen vil fremsætte sit lovforslag midt i november 2010, og at det i det væsentlige vil indeholde de forslag, Offentlighedskommissionen er kommet med.
Vi har derfor arbejdet ud fra den forudsætning, at der kan være mindre forskelle mellem kommissionens udkast og Justitsministeriets forslag, samt at Justitsministeriets ændringer næppe er mindre begrænsende for aktindsigten end kommissionens.
Erik Valeur og Lars Rugaard,
Oktober 2010
