Normalt læser eller hører vi en opsigtsvækkende mediehistorie, som handlekraftige politikere vil gøre noget ved. Så går der nogen tid – mens embedsmandssystemet arbejder – før et forudsigeligt lovinitiativ dukker op.
Sådan var det bare ikke i november 2008, da lovforslag L 69 dukker op i Folketinget.
Lovforslaget omfattede en ændring af udlændingeloven med
Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted
som den omfangsrige titel lød.
I folkemunde blev det hurtigt til ”Tuneserloven”, fordi den grundlæggende var rettet mod en tuneser på tålt ophold i Danmark – en tuneser, der var med i den efterhånden store gruppe af mennesker, som PET har mistænkt for at have mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard.
Da mistanken mod tuneseren kom frem, var lovforslaget skrevet og havde allerede fået én principiel stramning, ligesom flere fulgte efter.
Sagsforløbet
En ret bunden opgave
Det var BT, der bragte historien om PETs mistanke til tuneseren frem.
Flygtningenævnet har et par uger tidligere besluttet, at han skal have tålt ophold i Danmark. Nu kan BT fortælle, at tuneseren opholder sig mere hos sin familie i Gellerupplanen ved Århus end i Sandholmlejren i Nordsjælland.
Det betyder, at tegneren Kurt Westergaard (der portrætterede profeten Muhammed med en bombe i turbanen) kan risikere at møde tuneseren på gaden, hvilket Westergaard i følge BT ikke føler sig tryg ved.
BTs historie bliver trykt i søndagsavisen den 9. november 2008.
Fire dage senere, torsdag den 13. november, fremlægger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech L 69 i Folketinget. Fem uger og en dag senere bliver loven vedtaget. Inden 2008 er slut, er L 69 blevet lov.
Endnu mens lovforslaget var til behandling skaffede Information sig aktindsigt i forberedelsen af lovforslaget og kunne berette om, hvorfor det gik så hurtigt at lovgive – ligesom man fik indblik i, hvem der rettede hvad undervejs i lovens ordlyd.
Afgørende for hurtigheden var, at Integrationsministeriet allerede var i gang med at skrive lovforslaget, da BT-historien dukkede op.
BT havde inden offentliggørelsen hentet kommentarer hos myndigheder og politikere. Desuden havde Flygtningenævnets afgørelse om tålt ophold henledt opmærksomheden på tuneseren. Så ministeriet var klar over, at der var brug for et hurtigt lovarbejde.
Informations aktindsigt viser, at lovskriveriet starter den 6. november – en torsdag, da udlændingekontorets chef skriver til sine samarbejdspartnere, at de skal
lynhurtigt udarbejde et lovforslag, der strammer kontrolforanstaltningerne for terrormistænkte udlændinge på tålt ophold.
Det fremgår også, at der skrives med ført hånd:
Der er tale om en ret bunden opgave, hvor det allerede er besluttet i regeringen, hvad lovforslaget skal indeholde. Der er derfor ikke mulighed for at ændre på rammerne, men vi skal selvfølgelig forsøge at gøre det så praktisk håndterbart som muligt.
Ministeriet har allerede et første udkast klar. Det viser, at ændringerne umiddelbart kun får virkning for tre terrormistænkte udlændinge, der er på tålt ophold, og som ikke kan hjemsendes uden risiko for mishandling eller død.
Få timer senere kommer der et nyt udkast med en forklaring om, at regeringens koordinationsudvalg har beskæftiget sig med sagen:
Beklager, men vi har fået en ny melding om drøftelse i K-udvalg i går, som betyder, at der nu er udarbejdet et nyt udkast til lovforslag. I det udkast, jeg sendte tidligere i dag, gjaldt foranstaltningerne kun administrativt udviste udlændinge på tålt ophold. Nu skal foranstaltningerne så gælde alle udlændinge på tålt ophold.
Fra at omfatte tre terrormistænkte udlændinge på tålt ophold er lovforslaget nu udvidet til at omfatte yderligere 15 andre, som der ikke er terrormistanke mod – samt udlændinge, der sidenhen får tålt ophold i Danmark.
Det andet udkast indeholder også en bestemmelse om, at politiet kan føre straffesag mod de udlændinge på tålt ophold, der ikke overholder et påbud om at tage ophold på Sandholm. Det forklares, at
Det ligger i opholdsbegrebet, at den pågældende skal bo på centret og som altovervejende hovedregel skal overnatte i centret hver nat.
Blandt de samarbejdspartnere, der deltager i processen, er Rigspolitiet, og aktindsigten viser, at vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen under lovarbejdet kommer med korrektioner og indsigelser, som kan følges gennem aktindsigt under den gældende lov, da der er tale om en ekstern brevveksling.
Han gør bl.a. opmærksom på, at det er forkert at skrive i bemærkningerne, at politiet konstant er til stede i Sandholm – politiet er der fra kl. 8 om morgenen til kl. 15 eller 16 om eftermiddagen.
Han gør også opmærksom på, at opholdsbegrebet muligvis ikke er klart nok til at holde i retten. Den indvending får dog ingen virkning.
Processen slutter onsdag den 12. november, da sidste version ligger klar. Den har fået endnu en rettelse med politisk først hånd – strafferammen for at overtræde meldepligten, samt en række andre påbud, er blevet sat op fra fire måneder til 1 år efter politiske forhandlinger mellem regeringen og dens støtteparti. Kontorchefen skriver til sine samarbejdspartnere:
Som det er fremgået af presseomtale i dag, blev der i går aftes ændret en del i det lovudkast, I tidligere har set, som følge af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Vurdering
Alle lemme er lukket
Det er lovstof, det er politisk stof, og brevvekslingen foregår mellem ministeriets udlændingekontor og en række underordnede myndigheder, bl.a. Rigspolitiet.
Derfor er der ingen tvivl om, at hele korrespondancen – udkast såvel som kommentarer – er omfattet af ministerbetjeningen og derfor vil det ikke være tilgængeligt via aktindsigt under den nye lovgivning.
Vi mener heller ikke, at nogle af ’kattelemmene’ kan bruges.
Forvaltningslemmen: Det er politik, ikke forvaltning.
Dokumentlemmen: Materialet hører ikke til nogen af de fem opregnede dokumenttyper.
Udstregningslemmen: Da der er tale om politisk stof, og da Rigspolitiets udtalelser anses for interne, er der ingen adgang ad denne vej.
Vurderingslemmen: Det er nok interne faglige vurderinger, men da de indgår i ministerrådgivning, er der ingen adgang.
Alt i alt – ministerbetjeningen lukker af for denne udviklingshistorie – og det vil den gøre for alle tilsvarende forsøg på at finde ud af, hvorfor en lov blev sådan, som den endte med at blive.
Så fremover vil vi få at vide, hvad ministrene foreslår. Resten vil være tavshed.
