Den dér, hvad vi nu skal kalde den

Den er der endnu – drømmen om at lukke af for borgernes kontrol med magten. Og lige nu arbejdes der i Justitsministeriet med en af magtspillets ældste fiduser: Den, der går ud på at gemme virkeligheden bag et nyt navn. Ministerbetjeningen er død! Længe leve – hvad vi nu skal kalde den!

Meningen er stadig at lukke af for den aktindsigt, borgerne har ret til efter den gældende offentlighedslov. Og dermed bliver hele eksercitsen omkring fornyelsen af loven til et opgør om, hvad det er for et samfund, vi vil have: Et samfund, hvor borgerne kan kontrollere politikere og embedsmænd, eller et samfund, hvor skandaler kan gemmes væk bag ministeriers og styrelsers mure.

Den siddende regering har valgt. Den har fremsat det lovforslag, der lukker af for kontrollen, og den arbejder på at få vedtaget forslaget med en eller anden form for lukkethed.

Oppositionen har ikke helt villet acceptere regeringens forslag, men den har heller ikke pure afvist tanken om at lukke yderligere af gennem ministerbetjeningen. S og SFs ordførere, Karen Hækkerup og Meta Fuglsang, har offentligt tilkendegivet forståelse for, at der kan være behov for det i en eller anden form. Det betyder på klart dansk, at i hvert fald ordførererne er indstillet på at fjerne nogle af de kontrolmuligheder, borgerne har i dag.

Derfor er det afgørende, hvad fidusen med ministerbetjeningens nye navn fører til.

Det er nemlig en prøve på, hvad det er for en slags regering, der kommer til, hvis S-SF og evt. R ender med at få det flertal, meningsmålingerne lige nu tyder på. Er det en regering, der effektivt vil forhindre gentagelser af de seneste årtiers politiske skandaler, eller er det en regering, der forudser, at den selv vil have behov for at gemme skandaler af vejen bag ministerbetjeningen.

Eller hvad den nu kommer til at hedde.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.