Medierepræsentanterne i Offentlighedskommissionen og webavisen Åbenhedstinget arbejder stadig på at lukke af for aktindsigt i områder, som der er adgang til i den eksisterende offentlighedslov.
Kommissionens medierepræsentanter har den 1. marts sendt et brev til Folketingets retsudvalg, hvor de bl.a. kommer med ændringsforslag til det lovforslag, justitsminister Lars Barfoed har fremsat. Forslaget bygger på et forslag, som websiden aabenhedstinget.dk har sendt til retsudvalget, og som websidens redaktør, Nils Mulvad, bekræfter stadig er Åbenhedstingets forslag og holdning.
Der er tale om ændringsforslag, hvor “ministerbetjening” skifter navn til “ministerrådgivning”. Om “ministerrådgivning” har Justitsministeriet forklaret i et svar til retsudvalget, at det betyder dokumenter, der er skrevet direkte med henblik på rådgivning af en minister og at det altså ikke er nok, at det KAN TÆNKES at indgå i betjening eller rådgivning.
Det betyder, at dissensgruppe og åbenhedsting stadig kæmper for at lukke af for det, vi har ret til efter den gældende lov. Nok er der tale om et forsøg på at begrænse den næsten altomfattende ministerbetjening, men på baggrund af erfaringer med statssystemets dokumenterede kreativitet, når det gælder om at gemme penible sager af vejen, må det anses for tvivlsomt, om navneændringen kommer til at betyde stort.
Når alt kommer til alt kræver det jo ikke, at dokumenterne LÆSES eller blot SES af ministeren, men blot at forfatteren f.eks. tilføjer ord som “til ministerens overvejelse” el. lign.
Forslaget er som tidligere forsynet med ”kattelemme” – paragraffer – der skal afbøde nogle af virkningerne.
Problemet med ”kattelemme” er, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at afbøde virkningerne af en begrænsning af åbenheden. Som Erik Valeur og jeg skrev i Jyllands-Posten den 1. marts, skal vi en helt anden vej. Det er ikke åbenheden, der skal begrænses, men den allerede eksisterende lukkethed.
Man skal også bemærke medierepræsentanternes udtalelse om, at
“Justitsministeriets svar på flere af spørgsmålene indsnævrer retten til indsigt i en sags faktiske grundlag og i endelige faglige vurderinger og viser svagheder ved formuleringer. Dermed er grundlaget for mindretallets accept af undtagelsen for ministerbetjening blevet yderligere undermineret.”
Det dækker over, at justitsministeriet viste sig at være enig i den fortolkning af kommissionens og gruppens forslag, som journalist Jesper Tynnel og jeg havde, nemlig at de juridisk ikke virkede efter hensigten. Det var gruppens forslag, der var problemet, ikke fortolkningen.
