Et forsøg på at gøre det upræcise uklart

Et par uger før Folketinget lukker ned for sommeren, har Justitsministeriet prøvet at tage et initiativ i reformen af offentlighedsloven – men vel at mærke på en måde, så man ikke kan sige, at ministeriet har taget initiativet.

Dermed er der skrevet et nyt afsnit i den besynderlige sag om ministerbetjeningen, som en del politikere gerne ser indført, men som de har mærkbar ulyst ved at lægge navn og stemme til. Ministerbetjeningen er en indskrænkning af borgernes kontrol med ministre og embedsmænd, og den er med rette blevet kritiseret som et alvorligt demokratisk tilbageskridt.

Fredag (den 13. maj) havde justitsministeriet besøg af en lille udsøgt kreds af politikere fra regeringspartierne – V og K -  samt S og SF, og her spillede ministeriet ud med nogle tanker om ændringer af lovforslaget. Samtidig afslørede justitsminister Lars Barfod, at det er disse fire partier, han tænker på, når han siger, at han ønsker et bredt flertal for loven.

Der er nu gået over fire måneder, siden Folketinget efter første behandling af lovforslaget sendte det til retsudvalget. I den tid har Justitsministeriet stort set ikke gjort  andet end at besvare spørgsmål om lovforslaget. Det har vakt undren, og bl.a. SF’s offentlighedsordfører, Meta Fuglsang, har udtalt sig kritisk om ministeriets manglende initiativ.

Lars Barfods mest kontante “tanke” går ud på at droppe forslaget om at lukke af for aktindsigt i “dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces” (§27, stk. 2).

Det er et forslag, der ville være en alvorlig indskrænkning af aktindsigten, hvis det blev gennemført. Men allerede mens embedsmændene arbejdede på lovforslaget i oktober sidste år, var meningen i ministeriet, at det forslag kun var med for at blive pillet ud igen på et taktisk set passende tidspunkt.

Udover  tanken om at fjerne den bestemmelse er der et meget lidt kontant udspil, der beskrives som en mindre ændring af bemærkningerne til bestemmelsen om ministerbetjening (§ 24). Det drejer sig om en understregning af, at indgrebet ikke skal være vidtgående, og at det kun gælder ministerens politiske rolle.

I den hvidbog, der findes på dette websted, er det dokumenteret, at ministerbetjeningen ville have forhindret afsløring af en række konkrete, væsentlige politiske skandaler, hvis den havde været gældende lov nu. Prøv at læs om en af disse sager – f.eks. den om det bestilte undersøgelsesresultat – og stil så spørgsmålet, om det havde gjort nogen forskel, hvis der i bemærkningerne til paragraffen fandtes en formaning om, at paragraffen ikke skulle opfattes vidtgående.

Bogens sager handler om skandaler, hvor ministres, ministeriers og partiers troværdighed er på spil. Derfor er det svært at forestille sig, at embedsmænd i den situation skulle anse det for muligt at slippe katten af sækken med henvisning til endnu et stykke uklar prosa i en på mange punkter upræcis lov.

Folketinget har planlagt sidste mødedag før sommerferien den 1. juni, så der er meget lidt tid til en gennemgang af ministerens tanker om, hvad retsudvalget kunne skrive i sin betænkning over lovforslaget. Retsudvalgets 162 spørgsmål og udvalgets høring om lovforslaget har afsløret mange uklarheder i loven og dens bemærkninger, og ministerens nye tanker rejser nu mange spørgsmål om konkrete virkninger.

Der er simpelthen ikke tid til sådan en behandling. Så skulle flertallet få lyst til at gennemføre loven på grundlag af ministerens tanker, vil det være lovjask af værste skuffe.

Men måske er det ikke meningen. Lars Barfod og hans ministeriums tilbageholdende rolle i ministerbetjeningssagen kunne opfattes som et udtryk for uvilje til at lægge navn til en så alvorlig indskrænkning af åbenheden, som den der er tale om. Og det er der da også gode grunde til.

Men er det tilfældet, rejser det spørgsmålet om, hvordan man kommer videre. For den gældende lov trænger alvorligt til en fornyelse og åbenheden trænger til en alvorlig forbedring.

Det emne har denne blog beskæftiget sig med før. Den 1. marts citerede vi vort indlæg “En livsfarlig mangel på åbenhed” i Jyllands-Posten, hvor vi skrev:

“Vort råd er: Gennemfør de relativt få udvidelser af åbenheden, der findes i regeringens lovforslag, skriv eksisterende retspraksis ind i loven, og smid så begrænsningerne ud. Men bestil samtidig en uvildig udredning af, hvordan beslutningerne kan åbnes, så det offentlige systems troværdighed og legalitet kan genoprettes.”

Det råd er stadig en god løsning på en håbløs situation.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.